På den røde løber i Cannes

Har man sagt Cannes, må man også sige filmfestival. Faktisk er filmfestivalen i Cannes den tredje mest medieomtalte begivenhed i verden, kun overgået af De Olympiske Lege og VM i Fodbold. Så man skal gå med ret store skyklapper på, for ikke at have hørt om Cannes et eller andet sted.

Kritiske røster vil påstå, at der – udover filmfestivalen – faktisk heller ikke er ret meget andet at komme efter i Cannes. Og indrømmet: Der er nok ikke så meget unikt at opsøge i Cannes udover at kunne gå i fodsporene af Lars von Trier, Mads Mikkelsen, Claes Bang og hvad de nu ellers hedder. Men det kan jo også være interessant.

Bussen billigst – toget hurtigst

Turen fra Nice til Cannes kan foregå med regionalbussen, linie 620, som afgår fra stoppestedet ”Parc Phoenix“, som man når med letbane 2. Turen tager ved normal trafik ca. en time og 45 minutter. Der skal bruges både billet til letbanen samt købes almindelig enkeltbillet hos chaufføren til 2,50 Euro, medmindre man bruger en “Ticket Azur“. Der er ca. 3 afgange i timen samt et par aftenafgange.

Toget mod Cannes afgår fra Banegården, Gare Thiers,  ca. 1-2 gange i timen og  klares på ca. 40 minutter. Prisen er ca. 8 Euro pr. enkeltbillet.

I Cannes ligger busterminalen sammen med banegården med forbindelse til anden offentlig transport i Cannes.

Link til artikel: Bus eller tog?

Denne side er under opbygning. Oplysningerne om transport er dog opdateret.

Besøg turistbureauet