Offentlig transport i Nice

Den offentlige transport i Nice er faktisk ganske god og fremfor alt er den billig – blandt de allerbilligste i Europa. De effektive letbaner kører dagligt til omkring midnatstid og de 5 vigtigste buslinier har flere aftenafgange.

Gode regionalbusforbindelser samt jernbanerne gør det enkelt at udforske omegnen, og er det ikke nok, står både lokale og internationale biludlejningsfirmaer klar stort set døgnet rundt. Og så må vi jo ikke glemme udbuddet af Taxa, Uber og cykeltaxaer.

Her på hjemmesiden er der samlet oplysninger om de forskellige transportmuligheder i forhold til 5 Rue Masséna som udgangspunkt. Men alle besøgende i Nice kan sikkert få et eller andet ud af siderne.

Beskrivelsen af den offentlige transport er delt op i følgende afsnit:

Helt generelt er der følgende råd:

  • Køb 10-turskort til bytrafikken, eller overvej et ugekort
  • Bruger du regionalbusserne, så tjek om kortet til bytrafikken kan bruges. Ellers køb ordinær enkeltbillet, eller billet med mulighed for omstigning
  • Ta’r du bus eller tog ud af Nice, så tjek sidste mulighed for at komme retur. Især busserne stopper som nævnt tidligt.

Er du også til Apps?

En del af transportselskaberne har også Apps til billetkøb, som kan være til hjælp. Se mere på transportselskabernes hjemmesider.