Monaco – busser

Umiddelbart er offentlig transport i et land, hvor den maksimale afstand er 3 km måske en smule overdrevet, men ikke desto mindre er der hele 6 buslinjer i Monaco – og hertil kommer aften- og natbusserne. Samt ikke at forglemme en havnebus.

Nu er Monaco jo ikke flad som en pandekage, så selv for en dagsturist, kan det betale sig at overveje, at spare lidt på kræfterne, specielt hvis man gerne vil nå rundt til så mange af attraktionerne som muligt.

Takstsystem og billetkøb.

Ikke uventet har Monaco sit eget takstsystem, men både systemet og priserne er overkommelige.

Hos buschaufføren, som altid er iklædt hvid kittel, kan man købe:

Enkeltbillet – koster 2 euro

Dagsbillet – koster 5,50 Euro

I automaterne, som findes ved næsten alle busstoppesteder kan man købe:

Enkeltbillet – koster 1,50 Euro

Dagsbillet – koster 5,50 Euro

12-turskort – koster 11 Euro, men kan kun benyttes af en person ad gangen.

I automaterne sælges desuden 2-, 3- og 4 dags-kort samt ugekort og forskellige abonnementsordninger.

Billetter skal valideres i bussen ved enhver påstigning. Billetter er gyldige ved omstigning indenfor 30 minutter efter første validering.

Rutenet, stoppesteder og elektrisk vandbus

Rutenettet er tæt, busserne kører 4 til 6 gange i timen og der er 142 stoppesteder, så det er absolut muligt at komme godt og grundigt rundt. Og hvis behovet for offentlig transport ikke dækkes af busserne, så er der en eldrevet havnebus, som på ca. 5 minutter klarer turen over yderhavnen.

Retur til offentlig transport