Vence – Danskerbyen

En pålidelig kilde har oplyst, at der på et tidspunkt har boet op mod 5.000 skandinaver i Vence-området. Øgede leveomkostninger og ændrede skatteregler har givetvis reduceret dette antal, men det er ret sikkert, at det er vanskeligt at bevæge sig rundt i Vence uden at høre dansk. Specielt hvis man runder hjørnet ved Henry’s Bar.

Bus til lokaltakst

Der er to busmuligheder mellem Nice og Vence. Bybus nr. 9, som kører direkte samt regionalbus 400, som kører via Saint-Paul de Vence. Første etape er dog letbane 2 til “Parc Phoenix“, hvorfra begge buslinier afgår. Turen tager ved normal trafik ca. en time. Da Vence ligger i Nices takstområde, kan turen klares med et enkelt klip i ti-turskortet eller man kan bruge almindelig enkeltbillet, eller dags-/ugekort. Begge linier har ca. 2 afgange i timen. Sidste afgang retur mod Nice med linie 400 er kl. 19:30. Sidste afgang med linie 9 er kl. 01:00.

Central ankomst i Vence

Busserne ankommer i Vence til busterminalen Halte Routiere de l’Ara. Herfra er der ca. 600 meter ad Avenue de la Résistance til det centrale torv og den historiske middelalderby.

Går man den næste modsatte vej ad Avenue Victor Tuby/Avenue Henri Matisse er der lidt over en kilometer til La Chapelle du Rosaire.

Denne side er under opbygning. Oplysningerne om transport er dog opdateret.

Besøg Turistbureauet