Saint-Paul de Vence – perlen over dem alle

Den smukke by Saint-Paul de Vence er et af de steder vi stiftede bekendtskab med, da vi for første gang besøgte Nice-området for mere end 30 år siden. Måske er det derfor, at Saint-Paul stadig hører til en af vores absolutte favoritter. Smukt ligger den på sit bjerg, stort set som for 500 år siden.

Linie 400 – måske med en “Ticket Azur”

Turen fra Nice til Saint-Paul de Vence foregår med regionalbussen, linie 400, som afgår fra stoppestedet ”Parc Phoenix“, som nås med letbane 2. Turen tager ved normal trafik ca. en time. Der bruges både billet til letbanen samt købes almindelig enkeltbillet hos chaufføren til 1,50 Euro, medmindre man bruger en “Ticket Azur“. Der er ca. 2 afgange i timen. Sidste afgang retur mod Nice er kl. 19:30

I Saint-Paul er der to stoppesteder: Saint-Paul-Village samt Fondation Maeght, som kan benyttes, hvis dette markante kunstmuseum er med på besøgslisten. Mellem selve kunstmuseet og Saint-Paul Village er der en lille halv time til fods.

Denne side er under opbygning. Oplysningerne om transport er dog opdateret.

Besøg Turistbureauet