Rabat på offentlig transport og attraktioner

Denne side er IKKE en komplet oversigt over mulige rabatter og der tages forbehold for, at de nævnte rabatordninger kan blive ændret uden varsel.

French Riviera Pass

Dette kort kan købes for hhv. 24, 48 eller 72 timer og giver blandt andet:

  • Fri entre til en lang række museer o.lign
  • Fri transport med hop on/hop off-bussen i Nice

Kortet kan købes på nettet, men sælges også i busbilletkontoret i lufthavnen.

Læs mere om kortet: Klik her

50% rabat på togrejser med ZOU-kort

Denne ordning kræver, at man får lavet et ZOU-kort. ZOU-kortet kan laves på kontoret på Banegården, Gare Thiers. Kontoret er normal åbent på hverdage mellem kl. 07:30 og 15:00.

Oprettelse af kortet kræver, at man udfylder en formular, som man får på kontoret eller henter på nettet. Desuden skal man have et officielt pasfoto samt kopi af et personligt ID-dokument. Der er både fotoautomat og kopimaskine på Banegården. Kortet kan bestilles på nettet, men der er ca. 15 dages leveringstid. På kontoret i Nice får man kortet med det samme.

Mod betaling af 30 Euro, vil kortet give adgang til at købe togbilletter i hele sydregionen med 50% rabat. Der er rabat til kortindehaveren og op til tre ledsagere.

ZOU-kortet er billigere, hvis man er under 26 år. ZOU-kortet kan også give større rabatter, hvis man rejser mange gange på samme strækning.

Læs mere om mulighederne med et ZOU-kort: Klik her

Passsudazur

Dette er den nyeste mulighed, som gør det muligt, at rejse til en fast månedspris med både bus, letbane og tog.

Tilbuddet kræver, at man har et ZOU-billetkort. Til billetkortet kan der så på månedsbasis købes fri transport i en eller flere af de 7 transportzoner, som dækker Nice, Cannes, Antibes, Grasse og Menton samt fra 1. september 2020 også Monaco. Vælger man alle 7 zoner er prisen pr. påbegyndt måned 80 Euro.

Læs mere om Passsudazur: Klik her