Busser i Antibes/Sophia Antipolis

I området vest for Nice, kaldet Communauté d’Agglomération Sophia Antipolis, er busdriften lagt i hænderne på selskabet Envibus. De to busterminaler i Antibes er bussernes centrale knudepunkter. Rutenettet er ganske fintmasket og busserne kører på hverdage typisk 1 til 2 gange i timen.

Envibus har selvfølgelig sit eget takstsystem, men kommer man fra Nice med en af regionalbusserne, er der omstigningsmuligheder, hvis man køber billetten ”Ticket Azur”.

Envibus har følgende takster:

Købes i bussen:

Enkeltbillet:    1,50 Euro

Købes på salgskontorer og i automater samt busselskabet app:

Enkeltbillet:    1 Euro

10-turskort:     8 Euro

Dagskort:          3,50 Euro

7-dages kort:   10 Euro

Ticket Azur:      2,50 Euro

Envibus har også flere typer abonnementskort samt en særlig sne-shuttle tjeneste i skisæsonen.

Antallet af salgssteder og billetautomater er ikke særlig stort og salgsstederne har ofte begrænsede åbningstider, da de typisk ligger på rådhuse og i turistinformationer. Med som turist kan man sikkert klare sig med enkeltbilletterne, som altid kan købes i bussen.

Billetter og kort skal valideres i bussen ved hver påstigning.

Udover Envibus’ ordinære rutenet er der en telebustjeneste, Icilá, som betjener de mindre lokaliteter i området.

Retur til offentlig transport