Der foregår altid et eller andet i Nice. Ja, faktisk foregår der ganske meget. Det bedste er, at tjekke aktivitetsoversigten på Turistkontorets hjemmeside, men kig også efter lokale opslag, når du går rundt i byen. Måske er der netop noget, som har din interesse.
Hvis du er til billetter med rabat, så tjek også hjemmesiden www.billetreduc.com. Her finder man nogle gange et ægte scoop.
Et par enkelte ting skal fremhæves:
Operaen
Har et varieret repertoire stort set hele året. Mange klassiske koncerter med det store philharmoniske orkester. Koncerterne varer 2 timer inkl. pause. Billetter kan købes på nettet, men de billigste pladser til ca. 10 Euro, sælges kun fra Operaens billetkontor. Til de store operaer og balletter anbefales forudbestilling. De billigste billetterkan ikke bestilles på nettet, men skal købes på Operaens billetkontor. De fleste af de billige pladser har ikke fuldt udsyn til scenen.
Karnevallet
14 dage i februar/marts, hvor byen i perioder er på den anden ende. Alt foregår i et afspærret område omkring Place Masséna med entre. Gode siddepladser bør bookes på forhånd, men oplevelsen er mere intens på ståpladserne helt tæt på karnevalsoptoget.
Cykelløbet Paris-Nice
Et døgn med Tour de France stemning, når feltet i marts måned afgør løbet på Promenade des Anglais. Alle de store hold er med og mange af Tour-favoritterne er på startlisten. Fotos er fra 2023, hvor Jonas Vingegaard blev nr. 3.
Fodbold
Nice er et af topholdene i Frankrig og spiller hjemmekampene på den nye stadion, Allianz Riviera, lidt udenfor byen. Billetpriser fra 10 Euro, som bookes på forhånd. Gode muligheder med offentlig transport.
Foto er fra VM i kvindefodbold 2019. Kampen mellem Norge og Australien, som Norge vandt efter straffesparkkonkurrence.
Formel 1 i Monaco
Forberedelserne starter ca. 2 måneder før løbet, men på selve løbsdagene er området lukket, medmindre man har billet. Motorlarmen høres dog i hele byen. På den gratis dag, kører F1 bilerne ikke. På enkelte dage før selve løbet kan man dog komme ganske tæt på – her i 2023:
Den mest omtalte begivenhed i verden næst efter OL og Fodbold VM. Uden badge og særlig invitation kan man kun komme ”næsten” tæt på. Men måske ser man en af de kendte.
Citronfestival i Menton
”Lillebror” til karnevallet i Nice. Flotte optog på visse dage og i hele perioden en imponerende temaudstilling lavet af mere en 100 tons citrusfrugter.