Monaco – busser

Umiddelbart er offentlig transport i et land, hvor den maksimale afstand er 3 km måske en smule overdrevet, men ikke desto mindre er der hele 6 buslinjer i Monaco – og hertil kommer aften- og natbusserne. Samt ikke at forglemme en havnebus.

Nu er Monaco jo ikke flad som en pandekage, så selv for en dagsturist, kan det betale sig at overveje, at spare lidt på kræfterne, specielt hvis man gerne vil nå rundt til så mange af attraktionerne som muligt.

Takstsystem og billetkøb.

Ikke uventet har Monaco sit eget takstsystem, men systemet er nemt og priserne er overkommelige.

Det nemmeste: Betal med kreditkortet

Fra 2021 har man i Monaco indført muligheden for betaling med gængse plastickort – f.eks Visa og Visa/Dankort.

Kortet holdes op til læseren i bussen, som giver grønt lys og ønsker ”Bon voyage”.

 

 

 

 

 

 

 

Taksterne er som følger:

1,50 Euro pr. tur med fri omstigning inden for 30 minutter. Men:

  • Kortet debiteres maksimalt 5,50 euro pr. påbegyndt døgn (svarende til en dagsbillet)
  • Kortet debiteres maksimalt 15 euro pr. uge eller maksimalt 22 euro pr. måned.

Hos buschaufføren, som altid er iklædt hvid kittel, kan man stadig købe:

Enkeltbillet – koster 2 euro

Dagsbillet – koster 5,50 Euro

I automaterne, som findes ved de større busstoppesteder kan man købe:

Enkeltbillet – koster 1,50 Euro

Dagsbillet – koster 5,50 Euro

12-turskort – koster 11 Euro, men kan kun benyttes af en person ad gangen.

Billetter skal valideres i bussen ved enhver påstigning. Billetter er gyldige ved omstigning indenfor 30 minutter efter første validering.

Elektroniske billetter kan også købes via appen: Monapass

Rutenet, stoppesteder, elektrisk vandbus og Monabike

Rutenettet er tæt, busserne kører 4 til 6 gange i timen og der er 142 stoppesteder, så det er absolut muligt at komme godt og grundigt rundt. Og hvis behovet for offentlig transport ikke dækkes af busserne, så er der en eldrevet havnebus, som på ca. 5 minutter klarer turen over yderhavnen.

Og så er der jo endelig muligheden for at tage cyklen, Monabike, som også kan lejes via appen: Monapass

Retur til offentlig transport