Den offentlige transport i Nice er faktisk både god og prisvenlig. De effektive letbaner kører dagligt til omkring midnatstid og de 5 vigtigste buslinier har flere aftenafgange. I alt står der 148 linier til rådighed i Nice Metropole-området.
Næsten uanset, hvor man vil hen, så er den offentlige transport et både tidsmæssigt og økonomisk godt alternativ til bilen, ejet eller lejet.
Gode regionalbusforbindelser samt jernbanerne gør det enkelt at udforske omegnen, og er det ikke nok, står både lokale og internationale biludlejningsfirmaer klar stort set døgnet rundt. Og så må vi jo ikke glemme udbuddet af Taxa, Uber og cykeltaxaer.
Her på hjemmesiden er der samlet oplysninger om de forskellige transportmuligheder i forhold til 5 Rue Masséna som udgangspunkt. Men alle besøgende i Nice kan sikkert få et eller andet ud af siderne.
Beskrivelsen af den offentlige transport er delt op i følgende afsnit:
- Bytrafik – bus og letbane. Minibusser
- Regionalbusser
- Lufthavnsbus (Ophørt)
- SNCF -jernbanen
- Chemins de fer de Provence
- Taxa og Uber
- Billeje
- Anden transport
- Vigtige stoppesteder
- Bybusser i Monaco
- Busser i Cannes
- Busser i Grasse
- Busser i Antibes
- Busser i Menton
- Busser i Fréjus og Saint-Raphaël
Helt generelt er der følgende råd:
- Overvej ved feriens start om det kan betale sig med et dags- eller ugekort fremfor køb af enkeltbilletter
- Bruger du regionalbusserne, så tjek om kortet til bytrafikken kan bruges. Ellers køb ordinær enkeltbillet, eller billet med mulighed for omstigning
- Både tog og regionalbusser har grupperabat, hvis man rejser minimum 3 sammen
- Overvej om en af rabatmulighederne på transport og entre kunne være relevant
- Ta’r du bus eller tog ud af Nice, så tjek sidste mulighed for at komme retur. Især busserne stopper som nævnt tidligt.
Er du også til Apps?
En del af transportselskaberne har også Apps til billetkøb, som kan være til hjælp. Se mere på transportselskabernes hjemmesider.