Kategoriarkiv: Udflugt

Tekst 1

Trompe l’oeil – Synsbedrag i Nice

Af: Bjørn Nedergaard

Nogle kalder det kunst, andre betragter det mere som håndværk. Wikipedia omtaler det som en visuel kunstgenre. Selv stavemåde og udtale diskuteres. Her har jeg fået hjælp af YouTube: https://youtu.be/ffIobM1YFTg

Under alle omstændigheder synes jeg, at det er spændende at gå rundt i Nice og både finde og genfinde synsbedraget – trompe l’oeil.

Place Garibaldi

Inden man i Nice slap letbanen fri i 2007 gennemgik blandt andet Place Garibaldi en omfattende renovering. 6.500 m2 er nu et kæmpe stykke trompe l’oeil. Ganske vist er både vinduer, skodder og et par altaner ægte, men resten er klaret med en kreativ og præcis pensel. (foto øverst på siden)

Forlader man Place Garibaldi og går ud ad Avenue de la République ser man forude gavlen af en flot bygning, som det givetvis er spændende at se nærmere på. Men snydt igen: Trompe l’oeil. Heldigvis er der en travl PMU-café i stueetagen, så man kan belønne sig selv med en forfriskning.

Hvis jeg valgte at fortsætte min tur væk fra centrum ville jeg snart befinde mig foran Église Saint-Roch, men jeg vender retur mod den gamle by, hvor jeg finder snyderierne omkring Rue Rosetti og godt gemt ved det gamle vaskeri i Rue de l’Ancien Sénat. Lidt slidt.

Esplanade George Pompidou

Da denne plads skulle etableres i 2010 åbenbaredes samtidig to store, kedelige gavle. Hvad gør man så? Trompe l’oeil. Så nu er alt synsbedrag: Vinduer, skodder, altaner, blomster og skygger. Et imponerende værk, som næsten kun røbes af skyggerne, som står ens både nat og dag. Nok det mest komplette værk indenfor genren i Nice.

I dette fotogalleri har jeg samlet en række eksempler, som forhåbentlig kan give lidt inspiration til din næste vandretur rundt i Nice. God tur. Med og uden snyd.

Hvis man placerer cursoren på fotoet, så kan man se adressen. Hvis man klikker på fotoet, får man fotogalleriet i stort format.

Fra Romerriget til Louis de Funès

Af Bjørn Nedergaard

En hyggelig udflugt fra Nice til Fréjus og Saint-Raphaël

Knapt har jeg fået spist min medbragte croissant før det lyder over højttaleren i toget, at næste station er Saint-Raphaël. Så efter en lille time i toget fra Nice kan dagen for alvor begynde.

Jeg vælger at starte dagen med en kop kaffe i den gamle bydel, hvor jeg har udsigt til byens middelalderkirke, som nu huser det arkæologiske museum. Jeg kan samtidig iagttage de handlende i markedshallen gøre klar til dagens rykind, ja, i det hele taget se byen vågne op.

Med en hel dag til min rådighed napper jeg  turen til Fréjus til fods langs den lange strandpromenade, hvor strand og vand frister på venstre side, mens barer og restauranter lokker til højre. Jeg lader turen gå omvejen via Port Fréjus, hvor de mange lystfartøjer vugger stille i solskinnet. Fra enden af marinaen er der endnu en lille bid vej til mit første møde med romerne, den gamle byport: Porte des Gaules.

 

Husk fantasien

Lad det være sagt med det samme, der er virkelig tale om romerske ruiner, så det kræver, at man påtager sig en god fantasi for at forestille sig scenariet, som det tog sig ud for 2000 år siden.

På min vej mod Arenaen passerer jeg det gamle vinkollektiv, som i dag rummer en turistbutik, men hvor de lokale stadig kan komme forbi og få fyldt 5-liter dunken med frisk landvin.

Arenaen er imponerende. Den er nu istandsat, så den kan bruges til koncerter med 12.000 tilskuere – både Tina Turner og Rod Steward har været her –  men ingen tvivl om, at brugen af beton kombineret med ruiner er blevet diskuteret en del blandt de lokale.

 

 

Katastrofen i 1959

Inden turen går videre dvæler jeg et par minutter ved mindesmærket for de omkomne efter Malpasset-dæmningens kollaps den 2. december 1959. 423 mennesker måtte lade livet, da betonen brast.

Flere ruiner

I dag går jeg hurtigt gennem bykernen i Fréjus, som ellers er en rigtig ”slendre-rundt-by” med butikker, gallerier, restauranter, kirke, rådhus, museer og et ældgammelt oliventræ.

For mig er dagens romerske højdepunkt resterne af akvadukten, men også det romerske teater er et besøg værd for mig og min fantasi.

Med bussen retur

Heldigvis er jeg efter teaterbesøget tæt på busterminalen i Fréjus, så med linie 4 er jeg hurtigt tilbage i Saint Raphaël, hvor det er tid til en rundtur i den nyere og mere mondæne del af byen.

Her knejser kirken Notre-Dame-de-la-Victoire på imponerende vis, ikke mindst efter, at murværket blev renset for et par år siden. Der er også kasino og luksushoteller samt restauranter i den pænere kategori.

 

 

 

Og stort set skråt over for banegården finder jeg byens nyhed: Louis de Funès museet. Denne Louis de Funès er en af de helt store komiske skikkelser i fransk film. I Danmark nok mest kendt for sin rolle i filmen ”Undskyld vi flygter”, hvis nogen husker den?

Lad mig være helt ærlig. Jeg springer museet over denne gang. Jeg ser det nok næste gang jeg kommer, men inden da, vil jeg se om jeg kan streame et par film med Louis de Funès, så jeg kan komme helt på omgangshøjde.

Skyggerne bliver længere og toget mod Nice bringer mig trygt og sikkert tilbage til civilisationen.

 

 

Denne ”fiktive” historie er baseret på flere ferieophold og dagsbesøg i Saint-Raphaël og Fréjus. Senest i oktober 2021

Læs mere om Fréjus og Saint Raphaël