Af Bjørn Nedergaard

En hyggelig udflugt fra Nice til Fréjus og Saint-Raphaël

Knapt har jeg fået spist min medbragte croissant før det lyder over højttaleren i toget, at næste station er Saint-Raphaël. Så efter en lille time i toget fra Nice kan dagen for alvor begynde.

Jeg vælger at starte dagen med en kop kaffe i den gamle bydel, hvor jeg har udsigt til byens middelalderkirke, som nu huser det arkæologiske museum. Jeg kan samtidig iagttage de handlende i markedshallen gøre klar til dagens rykind, ja, i det hele taget se byen vågne op.

Med en hel dag til min rådighed napper jeg  turen til Fréjus til fods langs den lange strandpromenade, hvor strand og vand frister på venstre side, mens barer og restauranter lokker til højre. Jeg lader turen gå omvejen via Port Fréjus, hvor de mange lystfartøjer vugger stille i solskinnet. Fra enden af marinaen er der endnu en lille bid vej til mit første møde med romerne, den gamle byport: Porte des Gaules.

Husk fantasien

Lad det være sagt med det samme, der er virkelig tale om romerske ruiner, så det kræver, at man påtager sig en god fantasi for at forestille sig scenariet, som det tog sig ud for 2000 år siden.

På min vej mod Arenaen passerer jeg det gamle vinkollektiv, som i dag rummer en turistbutik, men hvor de lokale stadig kan komme forbi og få fyldt 5-liter dunken med frisk landvin.

Arenaen er imponerende. Den er nu istandsat, så den kan bruges til koncerter med 12.000 tilskuere – både Tina Turner og Rod Steward har været her –  men ingen tvivl om, at brugen af beton kombineret med ruiner er blevet diskuteret en del blandt de lokale.

Katastrofen i 1959

Inden turen går videre dvæler jeg et par minutter ved mindesmærket for de omkomne efter Malpasset-dæmningens kollaps den 2. december 1959. 423 mennesker måtte lade livet, da betonen brast.

Flere ruiner

I dag går jeg hurtigt gennem bykernen i Fréjus, som ellers er en rigtig ”slendre-rundt-by” med butikker, gallerier, restauranter, kirke, rådhus, museer og et ældgammelt oliventræ.

For mig er dagens romerske højdepunkt resterne af akvadukten, men også det romerske teater er et besøg værd for mig og min fantasi.

Med bussen retur

Heldigvis er jeg efter teaterbesøget tæt på busterminalen i Fréjus, så med linie 4 er jeg hurtigt tilbage i Saint Raphaël, hvor det er tid til en rundtur i den nyere og mere mondæne del af byen.

Her knejser kirken Notre-Dame-de-la-Victoire på imponerende vis, ikke mindst efter, at murværket blev renset for et par år siden. Der er også kasino og luksushoteller samt restauranter i den pænere kategori.

Og stort set skråt over for banegården finder jeg byens nyhed: Louis de Funès museet. Denne Louis de Funès er en af de helt store komiske skikkelser i fransk film. I Danmark nok mest kendt for sin rolle i filmen ”Undskyld vi flygter”, hvis nogen husker den?

Lad mig være helt ærlig. Jeg springer museet over denne gang. Jeg ser det nok næste gang jeg kommer, men inden da, vil jeg se om jeg kan streame et par film med Louis de Funès, så jeg kan komme helt på omgangshøjde.

Skyggerne bliver længere og toget mod Nice bringer mig trygt og sikkert tilbage til civilisationen.

Denne ”fiktive” historie er baseret på flere ferieophold og dagsbesøg i Saint-Raphaël og Fréjus. Senest i oktober 2021

Læs mere om Fréjus og Saint Raphaël